Formland er Nordens mest inspirerende professionelle fagmesse for interiør- og design. Det er også Danmarks største designmesse. I 35 år har Formland stået for nyheder, trends og tendenser inden for nordisk design.
På 70 messer har besøgende fra hele verden mødtes med udstillere for at få inspiration, netværke, handle og følge med i de nye trends og up-coming designere. På messen samles nyheder og trends i en kreativ blanding af udstillere, foredrag og trendzoner.
Formland er delt op i communities, der signalerer stil, stemning eller branche og henvender sig blandt andet til forhandlere og indkøbere i brancher som møbler, boligtekstiler, interiør, livsstil, blomster, belysning og delikatesser.
Formland Autumn afholdes i Herning den 15. – 18. august 2019.
Skal du være en af de udvalgte i CREATORS COMMUNITY?
Hvert år giver Formland en række specielt udvalgte iværksættere en unik chance for at promovere sig selv. Hvis du er iværksætter, med et firma der højst er tre år gammel, og du ikke tidligere udstillet på Formland, så kan du ansøge om at blive en del at CREATORS COMMUNITY inden for kategorierne Design, Interiør & Møbler, Kunsthåndværk & Illustrationer, Fashion, Accessories & Smykker og Delikatesser. Det giver en række fordele som for eksempel et gratis mentorforløb, og chance for at vinde en Design Award.
Vil du være med i toppen af interiør- og designbranchen?
Formland tiltrækker toppen af dansk design. Messen er stedet, hvor du skal ses, hvis du vil gøre dig gældende i branchen. Både upcoming og store, etablerede brands deltager på messen.
Formland Spring 2019 blev besøgt af 11.687 fagfolk. Når du deltager på Formland, møder du kunder, som er engagerede og motiverede for at finde nye leverandører. Formland samler hele branchen, og giver både store og små firmaer mulighed for at præsentere sine produkter, og tiltrække nye kunder.
Hold øje med dine konkurrenter
En messe giver dig en fantastisk mulighed for at se, i hvilken retning din branche går. (Og ikke går!) Brug en stille periode til at gå rundt på udstillingsarealet, og se på hvad dine konkurrenter gør rigtigt, og hvad de gør forkert.
Kig for eksempel på hvilke giveaways som de besøgende er interesserede i, og hvilke de ignorerer. Efter et par timer på gulvet har du samlet virkelig værdifuld information om konkurrenter, salgsstrategier og marketing, og om hvad der virker bedst.
Kom af med dit overskudslager og find nye trendy varer
Formland kan også bruges til at komme af med varer, der ikke flytter sig fra dit lager. Hvis lageret er fyldt med overskydende varer, kan du tilbyde særlige priser på disse varer, eller du kan tage dem med som giveaways til nøglekunder.
Hvis du søger efter nye varer er Formland messen et oplagt sted at kigge efter nyheder, der supplerer din nuværende produktlinje. Det kan være, at udstillerne på nabostanden producerer lige præcis det, du har søgt efter.
Luk salget på Formland
Når du udstiller på Formland, får du direkte adgang til vigtig information om dine kunder. Du møder ikke de velkendte indvendinger, når du henvender dig til en potentiel kunde, fordi gæsterne besøger messen blandt andet for finde nye kontakter.
Betragt interaktion med et kundeemne som en mulighed for at lukke en handel, så kan du afslutte messen med en mappe, der er fyldt med leads klar til at afgive en ordre. Hvis du ikke kan lukke et tilbud under Formland, så prøv at lave en aftale med kunden allerede ugen efter messen.
Ønsker du at deltage på messen, klik her www.formland.dk